Din personlige coach
Personlig coaching handler om at hjælpe dig med at skabe det liv, du drømmer om. Måske er der aspekter af dig selv eller dit liv, du gerne vil ændre? Eller måske leder du efter råd til at starte op på en ny livsstil, skifte karrierebane eller noget helt andet?
Gennem personlig coaching kan du opnå styrke og fremme din personlige udvikling, både i privatlivet og i din professionelle karriere. Det er en proces hvor jeg over en kortere eller længere periode hjælper dig med at identificere mål, udforske muligheder, træffe beslutninger og eksekvere på dine handlinger – både privat og professionelt.
Her er nogle eksempler på, hvad du med fordel kan bruge coaching til, og hvad jeg kan hjælpe dig med:
- Identificere og arbejde med dine mål og drømme.
- Forbedre dine styrker.
- Arbejde med dine svagheder.
- Løse fastlåste situationer.
- Forbedre dit selvværd og selvtillid.
- Udvikle gode og støttende vaner.
- Håndtere stress.
- Fastholde dig i udvikling.
Husk at ingen problematikker er for store eller små – det vigtigste er, at du lægger mærke til dine tanker og følelser, for når negative tanker fylder uhensigtsmæssigt meget i sindet, kan du ikke være den bedste udgave af dig selv.